Investor
Interesseret i en storparcel?
Er du investor og på udkig efter en attraktiv storparcel? I Gødvad Enge får du god plads og gode muligheder for at bygge bæredygtige boliger, der imødekommer moderne forbrugeres drømme og forventninger. Storparcellerne er beliggende i Silkeborgs første bæredygtige boligområde, tæt på både byen og motorvejen og lige midt i naturen.

I Gødvad Enge får beboerne de bedste rammer for at grønnere liv med plads til børn og fællesskab. Og du kan være med til at skabe de rammer! Bliv investor i Gødvad Enge og vær med til at gøre drømmen til virkelighed.

 

 

En bæredygtig trend
Nutidens forbrugere bliver mere og mere bevidste om, hvad de vil have, og de seneste år er særligt efterspørgslen på miljørigtige og bæredygtige produkter vokset. Den grønne livsstil er slået igennem her i Danmark og bæredygtige alternativer er i høj kurs. Og det er en grøn bolig også!

Bæredygtighed er trendy, og som investor i Gødvad Enge kan du blive en del af den trend. I Gødvad Enge er der allerede gjort en række bæredygtige tiltag, som du, som investor, får glæde af. Der er bl.a. tænkt i regnvandsløsninger, der etableres miljøstationer til affald og fælles bilvaskepladser, hvor det beskidte vaskevand ledes til kloakken, så det ikke ender i regnbedene.

Vil du bygge på en af storparcellerne i Gødvad Enge, skal du også bidrage til områdets bæredygtige karakter ved at indarbejde en håndfuld bæredygtige løsninger i dit byggeri. Løsningerne findes i alle størrelser og prisklasser, og du finder dem i lokalplanen lige her
Interesseret?
Har du fået blod på tanden? Og vil du være med til at gøre drømmen om et grønnere liv i Gødvad Enge til virkelighed for masser af mennesker? Så tøv ikke med at tage kontakt til Silkeborg Kommunes grundsalgskoordinator, Heidi Andersen. Heidi kan fanges på 2490 0790 og Heidi.Andersen@silkeborg.dk